Sanselig lille pige

Kunstner: Kai Nielsen. Billedhugger og maler, 1882-1924, født i Svendborg i Gerritsgade 9. I malerlære hos Johannes Voss i Svendborg. I 1901 flyttede han til København og blev der tilknyttet Kunstakademiets Billedhuggerskole. Mest kendt for sine mange kvindeskikkelser, i Svendborg foruden "Sanselig lille pige" også "Leda med svanen" ved Sak's kunstbygning, "Leda uden svanen" ved biblioteket og "Venus med æblet" i Krøyers Have. PÅ SAK's kunstbygning i Vestergade 29-31 findes en omfattende udstilling af gipsfigurer.

Datering: 1930 opsat i Svendborg, afstøbning af "Fåhräuspigen" fra 1916.

Type: Skulptur i bronze, lille pige, der drejer sig og holder sine arme tæt ind til kroppen. Inskription: Kai Nielsen No II 1974".

Placering: Gerritsgade, Sct. Nicolai Kirke, foran indgangen.

Fakta: Opsat til minde om Kai Nielsen og til glæde for byens folk. Bekostet af Svendborg Byråd og Ny Carlsberg Fonden, men rejst på initiativ af en komite, der siden overgav skulpturen til byen. Valget faldt på kopien af "Fåhräuspigen" efter anbefaling af kunstnerens enke.