Ridende amazone

Titel: Ridende amazone

Kunstner: Carl Johan Bonnesen. Billedhugger, født 1868 i Ålborg, død 1933. Uddannet på Kunstakademiet i København. Specialiserede sig i skildringer af dyr og mytologiske skikkelser. Repræsenteret på Vejen Kunstmuseum og Hirschsprungs Samling i København, der erhvervede hans debutværk fra 1889 ”En sejrende Hunnerhøvding”. På Fyn kan man se skulpturen ”Thors Kamp med Jætterne” ved A/S Haustrups Fabrikker, Næsbyvej 20.

Datering: 1931

Type: Rytterstatue i bronze. Ung ridende pige opsat på sokkel af beton.

Placering: Gymnatikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej 3, Ollerup. På skolens stadion nord for Svendborgvej.

Fakta: Statuen blev i 1931 skænket skolen af Ny Carlsbergfondet. Var oprindelig placeret i anlægget (OD-bedet) foran skolens hovedbygning, men blev i 2005 flyttet til sin nuværende placering i forbindelse med en nyopsætning og omrokering af gymnastikhøjskolens udendørs kunstværker. Ridende Amazone blev erstattet af skulpturen Omorica.

Litteratur: Gudrun Mangor og Dorthe Falcon-Møller: Carl Johan Bonnesen, København 1996