Kai Nielsen

Titel: Kai Nielsen

Kunstner: Johannes Kragh. Maler og billedhugger, 1870-1946, urne på V. Skerninge kirkegård. I begyndelsen af sin karriere arbejdede han en del med kirkekunst i form af kalk- og glasmalerier. Senere udførte han mange statuetter og portrætbuster. God ven af Kai Nielsen.

Datering: 1918, opsat i Svendborg i midten af 1940’erne.

Type: Portrætbuste opsat på sokkel.

Placering: Gerritsgade, mod Korsgade, for enden af kirkegårdsmuren. Stod tidligere på hjørnet af Voldgade og Tinghusgade, hvor nu Svendborg Bycenter ligger.

Fakta: For at værne om Kai Nielsens minde i hans barndomsby, skænkede købmand Poul M. Bank 5000 kr. så byen kunne købe den eneste eksisterende buste af Kai Nielsen.